Gå til hovedindhold
118

Dette jobopslag er udløbet

Terminal Manager assistent til Kangerluarsoruseq

KNI A/S´ energidivision Polaroil søger en Terminal Manager assistent til import tankanlægget i Kangerluarsoruseq med tiltrædelse pr. 1. oktober 2017 eller efter nærmere aftale.

 

Kangerluarsoruseq er beliggende 34 sømil syd for Nuuk og dermed udenfor almindelig beboede steder. Hos jobs@kni.gl - kan der rekvireres infofolder om stedet.

 

Terminal Manager assistenten refererer til Terminal Manageren.

 

Som Terminal Manager assistent vil dine opgaver være:

  • Til enhver tid, at kunne afløse Terminal Manageren og således kunne forestå hans arbejdsopgaver
  • Lede og fordele det daglige arbejde for de andre ansatte på anlægget i.h.t. instrukser fra Terminal Manager
  • Lede og udføre drift og vedligehold af anlægget, el-værk, brandinstallationer, vandforsyning, beboelse og vaskeri etc.
  • Kunne forestå tankskibsekspeditionen, herunder kvalitets- og sikkerhedskontrol
  • Være bekendt med de regler som gælder for tankanlæggets drift i.h.t. lagerhåndbogen og gældende lovgivning, samt følge de retningslinjer som udstikkes af Terminal Manager i Kangerluarsoruseq samt servicekontoret for Polaroil beliggende i Sisimiut.
  • Regnskab og kassefunktion samt kontrol af disse

 

Vi ønsker stillingen som Terminal Manager assistent besat af en person:

  • Der har kendskab til tankanlægsdrift (ingen betingelse) og har en teknisk uddannelse eller har erfaring inden for branchen, know how til fingerspidserne og beherske grønlandsk og derudover dansk og engelsk på brugerniveau
  • Der har en ledelsesmæssig baggrund /erfaring
  • Der gerne er i besiddelse af medicinsk-og duelighedsbevis samt VHF - certifikat
  • Der er udadvendt, serviceminded og fleksibel
  • Der har personlig overskud til at indgå i et team på 3-6 personer på et isoleret sted uden fysisk daglig forbindelse til verdenen udenfor
  • Der er fortrolig med IT på brugerniveau
  • Der i høj grad kan arbejde selvstændigt

Til den rette ansøger tilbyder vi:

  • Løn efter kvalifikationer på individuelle vilkår
  • Fri kost og logi
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling

 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Terminal Manager

Jafet vid Stein på mobil.: 58 21 43, mobil: 56 38 22 eller Driftschef Gerth Jack Storer telefon 86 23 08

mobil: 48 51 17.

 

Ansøgning
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse bilagt CV, udtalelser og referencer skal være os i hænde senest den 18. september.

 

Ansøgning sendes til:

KNI A/S
HR-afdelingen
Postboks 319
3911 Sisimiut

 

Du kan også sende din ansøgning på telefax: 86 23 97 eller mail: jobs@kni.gl

KNI A/S er Grønlands største handels- og servicevirksomhed
Grønland er et samfund i rivende udvikling. Det samme er KNI, der binder det kæmpemæssige land sammen med livsvigtige forsyninger.

Servicekontoret ligger i Grønlands næststørste by, Sisimiut, tæt på Polarcirklen og den internationale lufthavn i Kangerlussuaq - landets trafikale knudepunkt. Vi beskæftiger godt 1000 medarbejdere i hele Grønland og har en årlig omsætning på godt 2,5 mia. kr.

KNI A/S består af detailkæden Pilersuisoq, energidivisionen Polaroil, KNI Engros, lammeslagteri Neqi A/S. Desuden driver KNI A/S en Duty Free butik på lufthavnen i Kangerlussuaq.