Gå til hovedindhold
109

Dette jobopslag er udløbet

Er du vores nye økonomi- og administrationschef?

Katuaq – Grønlands Kulturhus søger en økonomi- og administrationschef, der er stærk i økonomisk rapportering og HR.

Med reference til direktøren får du ledelsesansvar for økonomiafdelingen med et budget på ca. 35 mio. kr. om året samt den dertil knyttede bogholder. Herudover indebærer stillingen understøttende HR-arbejde for de ca. 20 månedslønnede og 48 timelønnede, der er ansat i Katuaq. (I alt 50 årsværk.)

Økonomichefens primære opgaver:

  • Ledelse af økonomiafdelingen
  • Rettidig og pålidelig månedsrapportering til direktør og bestyrelse
  • Videreudvikling af administrative systemer
  • Klargøring af årsregnskab til revisor senest 31. januar
  • Budgetlægning for det kommende år senest 15. november
  • Likviditetsstyring
  • Løbende rådgivning til afdelingerne, herunder økonomiske konsekvenser af investeringsprojekter m.m.
  • Løbende debitor- og kreditoropfølgning

Administrationschefens primære opgaver:

  • Opdatering og vedligeholdelse af forretningsgange
  • Opdatering og udarbejdelse af HR-værktøjer
  • Koordinere kursus- og uddannelsestiltag for personalet
  • Opdatering af personalehåndbog og forretningspolitikker
  • Understøtte de øvrige chefer i personaleadministrationen
  • Deltage i de årlige MUS og lønsamtaler for chefgruppen og bogholder
  • Kontrol med virksomhedens forsikringsforhold m.m.
  • Facilitere samarbejdsudvalgsarbejdet, sikkerhedsudvalgsarbejdet samt APV
  • Varetage administration af Katuaq I/S, herunder regnskab og kontakt til revisor

Opgaverne varetages i tæt samarbejde med direktøren og resten af chefgruppen.

Vi søger:
En person, der kan dokumentere erfaring med budgetopfølgning, økonomisk rapportering og C5.

Det er en fordel, hvis du er HD-R eller cand.merc.aud. og kan begå dig på dansk, grønlandsk og engelsk.

Lønnen fastsættes efter kvalifikationer. Der kan tilbydes personalebolig til stillingen.

Ansættelse den 1. august 2017 eller efter aftale.

Læs mere om jobbet på www.katuaq.gl, hvor stillingsbeskrivelse og fakta om Katuaq kan hentes.

Interesserede kan kontakte direktør Julia Pars på tlf. 55 36 91 eller mail: julia@katuaq.gl.

Ansøgninger, vedlagt oplysninger om kvalifikationer samt referencer, sendes til direktør Julia Pars på mail: julia@katuaq.gl.

 Ansøgningsfristen er den 28. maj 2017.

Om Katuaq
Katuaq er en erhvervsdrivende fond, der med udgangspunkt i Grønlands Kulturhus arbejder for at eksponere grønlandsk kultur i Grønland såvel som internationalt gennem opbygning af kulturelle netværk og partnerskaber. Katuaq driver egen biograf og café, ligesom vi er et femstjernet møde- og konferencested. Katuaq samarbejder med mange forskellige foreninger, virksomheder, organisationer og enkeltpersoner inden for kulturlivet. Katuaqs tilskudsgivere er Grønlands Selvstyre og Kommuneqarfik Sermersooq. Herudover har Katuaq flere sponsorer, der støtter de mange forskellige kulturarrangementer i hele Grønland.