Gå til hovedindhold
149

Info-/servicemedarbejder til Sermersooq Kredsret og Retten i Grønland

Har du lyst til et afvekslende og udviklende arbejde i et attraktivt arbejdsmiljø?

Sermersooq Kredsret og Retten i Grønland søger en dygtig informations-/servicemedarbejder, der har lyst til at arbejde med alsidige opgaver i en reception, der skal sikre borgerne og medarbejderne i retten en god og professionel oplevelse.

Du bliver en del af et team på 4 medarbejdere, som har en fælles opgave med at servicere rettens brugere og medarbejdere. Du vil således få en stor kontaktflade såvel i organisationen som i lokalsamfundet.

Vores værdigrundlag:
Vi arbejder på grundlag af disse værdier:

  • Det eksemplariske / ileqqorissaarneq

  • Åbenhed og ærlighed

  • Ansvarlighed og engagement

  • Dialog

  • Samarbejde

Arbejdsopgaver:
Din primære funktion er at være rettens ansigt udadtil samt at varetage rettens mangeartede serviceopgaver herunder bl.a.:
·       Lettere kontorarbejde
·       Håndtering af personlige og telefoniske borgerhenvendelser
·       Klargøring og servicering af retssale
·       Fremfinde sager og posthåndtering
·       Ad hoc praktiske opgaver

Du vil få oplæring og støtte fra dine nye kollegaer.

Vi forventer, at du:
·       Er stabil og omhyggelig
·       Kan arbejde selvstændigt
·       Er venlig og imødekommende
·       Er fleksibel og har gode samarbejdsevner
·       Er dobbeltsproget
·       Er villig til at yde en god arbejdsindsats

Da dine arbejdsopgaver omfatter lettere kontoropgaver, vil det være en fordel, hvis du har erfaring med kontorarbejde, men det er ikke noget krav.

Løn- og ansættelsesvilkår
følger gældende overenskomst mellem Grønlands Landsstyre, Finansministeriet og SIK for timelønnede faglærte og ikke-faglærte arbejdere.

Ansøgere med relevant erfaring vil kunne ansættes som kontormedhjælper i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut og SIK for handels- og kontorpersonale.

For ansatte der kommer udefra, og som er omfattet af overenskomst mellem Naalakkersuisut og SIK for handels- og kontorpersonale ydes der tiltrædelsesrejse og bohaveflytning i henhold til overenskomstens bestemmelser, ligesom der kan anvises bolig, for hvilken du skal betale husleje m.v. efter gældende regler.

Yderligere oplysninger om stillingen kan via telefon 36 38 00 indhentes hos:
·       Administrerende kredsdommer Johanne Banke Thorup, eller
·  Administrationschef Kasper Skare

Ansøgning
med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse samt kopi af eksamensbeviser og andet relevant materiale skal være Grønlands Domstole i hænde senest mandag, den 7. august 2017, kl. 12:00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 32 og 33.

Ansøgning sendes til:
Retten i Grønland

administrationsafdelingen
Postboks 1220
3900 Nuuk

Du er også velkommen til at sende din ansøgning til post.administration@domstol.gl

Se mere på www.domstol.gl

Grønlands Domstole består af Grønlands Landsret, Retten i Grønland og kredsretterne. Grønlands Landsret behandler udelukkende ankesager fra kredsretterne og Retten i Grønland. Retten i Grønland behandler de sager, som ved lov eller Inatsisartutlov er henlagt til denne domstol som 1. instans samt de sager, som er henvist fra kredsretterne. Retten i Grønland forestår endvidere undervisning og vejledning af kredsdommerne og kredsretternes medarbejdere, ligesom den gennem sin administrationsafdeling servicerer Grønlands Domstole. Kredsretterne er organiseret i 4 retskredse med hovedkontor i Ilulissat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. Grønlands Domstole beskæftiger ca. 80 medarbejdere.