Gå til hovedindhold
110

Dette jobopslag er udløbet

Brugseni søger uddeler til vores butik i Qinngorput, Nuuk

Kalaallit Nunaanni Brugseni søger en dygtig og kompetent butiksuddeler til at stå i spidsen for udviklingen af vores forretning i Qinngorput, Nuuk.

 

Som uddeler i Brugseni Qinngorput vil du stå i spidsen for et team af loyale medarbejdere, der er engagerede og dygtige til at servicere vores kunder i Nuuks nyere og voksende bydel. Butikken har et samlet areal på 1320 m2, hvoraf 670 m2 udgør salgsarealet. Butikken åbnede ultimo 2016 og er den nyeste butik i vores kæde.

 

Vi er stolte af, at vi møder vores kunder i øjenhøjde og hjælper dem med at få den bedste indkøbsoplevelse. Som uddeler bliver det din fornemste opgave, at møde og servicere de lokale kunder i bydelen Qinngorput, så de altid går tilfredse fra butikken. Vi har brug for en ambitiøs og udadvendt person, der formår at føre et godt lokalt købmandskab, samtidig med de overordnede mål bliver nået i samarbejde med ledelsen.

 

Vi arbejder ud fra stærke grundværdier, som er fastlagt af vores mange tusinde medlemmer. Vi er drevet af, at vi vil gøre en tydelig forskel i Grønland – både for samfundet, miljøet og vores mere end 450 medarbejdere.

 

Kalaallit Nunaanni Brugseni er en af Grønlands største detailhandelsvirksomheder. Vi er med til at sætte dagsordenen for handelsbranchen i Grønland og driver butikker i 7 byer i Grønland. Fra første halvdel af 2019 får vi den 8. by Ilulissat med i porteføljen.

 

 

De overordnede opgaver omfatter:

  • Du får ansvaret for Brugseni Qinngorput, som består af et team på 30 engagerede medarbejdere.
  • Du bliver ansvarlig for at lede, udvikle og løbende sætte det rigtige hold af kompetente medarbejdere til at servicere vores kunder.
  • Du får ansvaret for at sikre en dynamisk og salgsklar butik med høj standard – hver dag.
  • Du får medansvaret for den lokale tilpasning af sortimentet, ud fra butikkens kundegrundlag i samarbejde med din salgschef og indkøbsafdelingen.  
  • Du får ansvaret for den samlede budgetlægning og resultatopnåelse for butikken

 

Faglige kvalifikationer

  • Dokumenteret erfaring fra lignende stilling som uddeler eller souschef i et større supermarked eller varehus
  • Stærk ledelses- og købmandsmæssig erfaring
  • Kendskab til Coops administrative systemer er en fordel

 

Personlige kvalifikationer

  • Du er ambitiøs, engageret og resultatorienteret.
  • Du er en inspirerende og dynamisk leder, der via medarbejdernes engagement og salgslyst kan skabe topresultater.
  • Du er vedholdende og følger aftalerne til dørs
  • Du bevarer overblikket i en hektisk hverdag.
  • Du er loyal og lytter.

 

Vi tilbyder.

  • En moderne butik med en stor, loyal kundekreds.
  • Et selvstændigt og udviklende job med masser af udfordringer og plads til lokalt købmandskab.
  • Et team af dygtige og engagerede medarbejdere.
  • Masser af muligheder for succes med udvikling af butikken.
  • Tæt sparring med salgschefen.
  • Attraktiv løn pakke med mulighed for personalebolig, årlig ferie frirejse og mulighed for bohaveflytning samt til- & fratrædelsesrejse ved kontraktopnåelse.

 

Ansøgningsfrist

Senest 12. november 2018, gerne før

Der afholdes samtaler løbende.

 

Ansøgning sendes til HR

ungaaq.abelsen@knb.gl

 

Yderligere oplysninger

Tiltrædelse: Snarest eller efter aftale.

 

Om Nuuk

Nuuk er Grønlands hovedstad med ca.18.000 indbyggere. Byen tilbyder mange forskellige aktiviteter for alle aldre. Der er mange muligheder for familier samt gode uddannelsesfaciliteter for børn i skolealderen. Der er et aktivt bymiljø med gode indkøbsmuligheder, caféer, biograf og svømmehal. Som resten af Grønland er Nuuk omkranset af en smuk natur, med rig mulighed for jagt, fiskeri og sejlads.

 

Ved spørgsmål om stillingen

Salgschef Jes Nyborg, tlf. +299 48 34 22, mail jes.nyborg@knb.gl

Web: www.brugseni.gl

Facebook: Kalaallit Nunaanni Brugseni