Gå til hovedindhold
98

Dette jobopslag er udløbet

Administrationsleder (AC)

Brænder du for administration og kommunikation, og vil du bidrage til at etablere Grønlands tre nye lufthavne?  Så er du måske vores nye kollega i Kalaallit Airports A/S - en arbejdsplads i rivende udvikling.

Kalaallit Airports A/S blev stiftet i 2016 og vores formål er at anlægge, eje og drive lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.  Vi er kommet rigtig godt fra start, og har brug for ekstra kompetencer på kontoret.

Vi søger nu en dygtig administrationsleder med flair for kommunikation, som kan skabe overblik og struktur i en hektisk hverdag på kontoret. Som administrationsleder vil du få en stor kontaktflade og arbejde med mange forskellige typer opgaver, så det er vigtigt, at du kan prioritere både tid og opgaver.

Tempoet i organisationen er højt, og der stilles store krav til kvaliteten i opgaveløsningen, ofte med korte deadlines, så det er vigtigt, at du trives med udfordringer, og sætter en ære i at få afsluttet opgaver til tiden. Da vi er en lille organisation under konstant forandring, er det vigtigt, at du er omstillingsparat, og sætter en ære i løbende at etablere effektive strukturer.  
 

Ansvar og arbejdsopgaver:

  • Daglig drift og administration herunder journalisering, mødeforberedelse, telefonbetjening m.v.
  • Udarbejde og implementere effektive arbejdsgange på kontoret
  • Løbende understøttelse af direktionen via assistance med udarbejdelse af diverse skriftlige sagsfremstillinger, præsentationer, rejsebooking, kalenderplanlægning etc.
  • Kommunikation og PR, pressemeddelelser og opdatering af website
  • Opfølgning på IT aftaler samt forefaldende kontorarbejde

Stillingen refererer til Finans- og økonomidirektøren.

Den ideelle kandidat

  • Dokumenteret uddannelse indenfor administration og/eller kommunikation (AC).
  • Flair for IT og erfaring med MS Office
  • Struktureret og robust under pres
  • Gode kommunikationsevner i både skrift og tale
  • Grønlandsk, dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.
  • Personligt drive og godt humør
  • Gerne erfaring fra lignende stilling

Vi tilbyder: 
Et spændende og udfordrende job med masser af ansvar. Et engageret team med kompetente kollegaer, der alle brænder for sagen.

Aflønning sker i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår. Stillingen opslås ikke med personalebolig.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Finans- og økonomidirektør Peter Wistoft telefon + 45 25 42 40 33.

Din ansøgning vil blive behandlet løbende, så send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer på mail: peter@kair.gl senest fredag den 30. juni 2017 klokken 12.00.

Kalaallit Airports A/S blev stiftet af Grønlands Selvstyre d. 1. juli 2016. Selskabets formål er at anlægge, eje og drive lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet muliggør etablering og anvendelse af én samlet kompetent og professionel organisation med relevante erfaringer mhp. at undersøge mulighederne for etablering af to udvidede internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat samt anlæggelsen af en nordatlantisk lufthavn i Qaqortoq.