Gå til hovedindhold
118

Dette jobopslag er udløbet

TEKNIKER – INI A/S QAQORTOQ

Vi søger en ny kollega til vores afdeling i Qaqortoq

Her er muligheden for et ansvarsfuldt og udfordrende job, med at sikre gode boliger for alle
Som tekniker skal du yde teknisk bistand internt og eksternt, samt stå for løbende vedligeholdelsesopgaver og vurdering af ejendomme med videre.

Du vil referere til kundechefen, som også er fysisk placeret i Qaqortoq. Du har kolleger placeret rundt i hele landet.

Boliger i ordentlig stand, og vedligehold til rette pris
Dine primære arbejdsopgaver vil være at sikre, at løbende vedligeholdelsesopgaver udføres i overensstemmelse med boligafdelingernes budgetter, og at kvalitet og pris er i overensstemmelse med INIs fastsatte standarder. Du vil få ansvar for:

•                Generel instruktionsbeføjelse på det byggerelaterede område over for inspektørerne og ejendomsservice samt faglig rådgivning og vejledning af samme

•                Opfølgning på driftskonti i boligafdelingerne herunder varmeafdelinger og teknisk anlæg i øvrigt

•                Indgåelse og ajourføring af aftaler med underleverandører

•                Prækvalifikation af håndværker- og servicefirmaer

Dynamisk og motiveret af at gøre en forskel og ændre status quo
Du er ingeniør, bygningskonstruktør, maskinmester med baggrund i drift eller har anden relevant uddannelse og er en åben, fleksibel og selvstændig person som har lyst, evner og erfaring med:

•                boligdrift herunder systematisk bygningsvedligeholdelse gerne med erfaring fra den almene boligsektor

•                byggeadministration - projekt og økonomistyring

•                udarbejdelse af udbudsmaterialer

•                er god til at engagere andre mennesker samt at skabe gode samarbejdsrelationer

Slut dig til INI-familien – og gør boliger til hjem
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du selv kan medvirke til at præge arbejdet. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsklima og vi har en uformel og fri omgangstone.

Ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelse tager udgangspunkt i dine kvalifikationer. Du har ret til fri tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning. Der kan til stillingen anvises bolig efter gældende regler.

Tiltrædelse:
Snarest muligt i henhold til nærmere aftale.

Interesseret i jobbet?
Vil du høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Koordinerende kundechef Minannguaq Zeeb på tlf. 53 46 00 eller på mailadresse mze@ini.gl.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt et CV og andre relevante papirer pr. mail eller post senest den 15. september 2017.

INI A/S
HR-afdelingen
Postboks 1020
3911   Sisimiut
E-mail: job@ini.gl