Gå til hovedindhold
135

HR-medarbejder til Ilisimatusarfik

HR medarbejder med flair for personalejura til Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet
 
Vi er en spændende arbejdsplads i rivende udvikling, med et mangfoldigt medarbejderstab – har du lyst til at være en del af vores team? Så har vi en stilling ledig som HR medarbejder i Personaleafdelingen.
 
Din primære opgave vil være at få de administrative opgaver til at gå op i en højere enhed med de praktiske.
 
Du bliver en del af et team på 3 medarbejdere i personaleafdelingen.
 
Stillingen vil kunne besættes pr. 1 september eller efter aftale. 
 
Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Lønadministration og lønafstemning
  • Rejsebestilling og indkvartering
  • Generelle HR opgaver og personalesagsbehandling
  • Udarbejdelse af kontrakter
  • Sagsbehandling i forbindelse med ansættelser samt opsigelser.

Du vil også skulle deltage i Fællesadministrationens øvrige arbejdsopgaver. Der vil være mulighed for, at du kan specialisere dig inden for dine særlige kompetenceområder.
 
Vi forventer, at du:

  • har en kontoruddannelse, gerne med videreuddannelse
  • flere års erhvervserfaring – gerne personalesagsbehandling
  • gerne kendskab til Selvstyrets procedurer, regler og værktøjer
  • har kendskab til almindelige IT-værktøjer
  • er ansvarsbevidst og er god til at organisere
  • er serviceminded og har lyst til at være med til at indgå i et bredt samarbejde med undervisere og øvrige ansatte
  • kan grønlandsk, dansk og med fordel engelsk

Vi tilbyder:

  • et job med udfordringer og mulighed for både personlig og faglig udvikling
  • et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor den enkelte har mulighed for at præge dagligdagen
  • løn efter gældende overenskomst
  • der kan ikke anvises bolig til stillingen

Du vil referere til afdelingsleder i personaleafdelingen.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Nærmere oplysninger:
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte afdelingsleder i personaleafdelingen Charlotte L. Mølgaard mail: chlm@uni.gl 385614  eller Universitetsdirektør Henriette Nolsøe Rosing, henr@uni.gl, 38 56 03
 
Motiveret ansøgning samt CV og relevante eksamensbeviser fremsendes i én fil til mailadressen job@uni.gl eller ved at trykke ”Send ansøgning”. 
Ansøgningsfrist er den 27. juli 2018 kl. 12.00
 
Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet – er et arktisk universitet, der skaber viden og innovation i en region under hastig udvikling. 
Ilisimatusarfik består af 4 institutter.

  • Institut for Kultur, Sprog og Historie
  • Institut for Læring med læreruddannelse, videreuddannelse af folkeskolelærere
  • Institut for sygepleje og Sundhedsvidenskab med sygeplejerskeuddannelsen
  • Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik

Om Fællesadministrationen:
Fællesadministrationen servicerer hele universitetet. Den ledes af universitetsdirektøren. Fællesadministrationen har afdelinger i Ilimmarfik og i Ilinniarfissuaq. Afdelingerne arbejder tæt sammen med de faglige enheder, men arbejder også sammen indbyrdes. 
Fællesadministrationens opgaver er: studieadministration, personaleadministration, betjening af bestyrelse og Akademisk Råd samt øvrige servicefunktioner for universitetets ansatte og studerende. Fællesadministrationen står også for bygningsmæssig drift af Ilimmarfik.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning