Gå til hovedindhold
108

Dette jobopslag er udløbet

Råstofstyrelsen søger konsulent/kontorfuldmægtig til regnskabsområdet

Sekretariatet i Råstofstyrelsen søger en konsulent/kontorfuldmægtig til regnskabsfunktionen. Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt eller efter aftale.
 
Om Råstofstyrelsen
Råstofstyrelsen hører organisatorisk under Departementet for Råstoffer, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender. Råstofstyrelsen varetager myndighedsopgaver vedrørende efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer. Vi deltager også i markedsføringen af det grønlandske råstofpotentiale.
 
Der skal gøres opmærksom på, at som følge af ressortændringen den 15. maj 2018, planlægges Sekretariatet flyttet til Departementet for Råstoffer, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, hvorfor Sekretariatet skal servicere alle enheder under departementet. Sekretariatet består p.t. af 5 ansatte.
 
Om stillingen
Arbejdet omfatter regnskabsmæssige opgaver, herunder kontering og bogføring, afstemning af finanskonti, debitorer og kreditorer, udfærdigelse af rejseafregninger, ajourføring af regnskabsinstruks, betalingsforretninger, fakturering mv. Konsulenten/kontorfuldmægtigen er endvidere ansvarlig for ajourføring af inventarlister. Endelig skal vedkommende medvirke ved udarbejdelse og ajourføring af interne vejledninger og instrukser. Opgaverne løses i samarbejde med afdelingslederen for regnskabsfunktionen.
 
Kvalifikationer:
Vi leder efter en engageret og selvstændig medarbejder med godt kendskab til regnskabsområdet. Du skal være dobbeltsproget og gerne have relevant erfaring fra en tilsvarende arbejdsplads. Du skal have overblik, være fleksibel og have gode samarbejdsevner. Beherskelse af engelsk er en fordel.
 
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a:

  • Bogføring i IRIS/XAL
  • Afstemning og opfølgning på konti
  • Rejseafregninger
  • Udstedelse af fakturaer
  • Betaling af fakturaer i udenlandsk valuta
  • Diverse ad-hoc opgaver i Sekretariatet 
    Vi lægger vægt på, at du:
  • har kendskab til XAL og IRIS
  • er dobbeltsproget, og også gerne behersker engelsk
  • har gode samarbejdsevner
  • favner bredt, og er hurtig til at sætte dig ind i nye problemstillinger
  • har en stærk ansvarsfølelse for løsning af opgaverne 

 
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Yderligere oplysninger
Kontaktpersoner for yderligere oplysninger er Afdelingsleder Rikke Nielsen, telefon 34 68 22, e-mail rin@nanoq.gl, eller konst. Afdelingschef Pætur Niclasen, telefon 34 68 18, e-mail: pjni@nanoq.gl.
 
Ansøgning
Ansøgningsfristen er mandag den 27. august 2018. Vi forventer at afholde samtaler ultimo august.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. 
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning