Gå til hovedindhold
82

Dette jobopslag er udløbet

Projektleder søges til Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Brænder du for IT og udvikling? Så vil vi gerne høre fra dig!

Til ansættelse 1. januar 2019 eller efter aftale søges en projektleder til Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse med fysisk placering på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
Som projektleder i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse bliver du en del af det Grønlands Sundhedsvæsen som er en udviklingsorienteret organisation, hvis vigtigste opgave er at understøtte den strategiske udvikling og opgaveløsning for det samlede Sundhedsvæsen i Grønland.

Om stillingen
Sundhedsvæsenet har de seneste 5 år fokuseret på udrulning af store centrale løsninger som f.eks. én fælles EPJ løsning i hele landet herunder integreret samarbejde mellem de mange kliniske IT systemer og Cosmic (EPJ). Den kraftige integration har krævet øgede kommunikationsevner – primært ved anvendelse af det danske Sundheds Datanet og sikker E-mail.
Netværks infrastrukturen på de 150 adresser i Grønland og Danmark er de seneste år opgraderet således, at Sundhedsvæsenet er parat til at udnytte de tilbud om øget kapacitet som for tiden udvikles.
Der arbejdes hen mod integration til danske sygehuse via Medcom standarder.
Som projektleder refererer du til IT Chefen, og du er i tæt kontakt med den øvrige administrative og kliniske ledelse.

Dine primære arbejdsopgaver er blandt andet følgende:

  • Beskrive business cases herunder research, analyse og problemformulering
  • Formulere behov samt udarbejdelse af kravspecifikationer og roadmaps
  • Definere og beskrive projektets omfang/afgrænsning, mål og detailplaner
    Drive alle faser af projekterne, projektplaner, statusrapporter og mødenotater
  • Motivere det projektteam, som du arbejder sammen med 
    Sikre løbende prioritering og risikovurdering af backlog
  • Løbende monitorere og indsamle feedback

Kvalifikationer:

  • Du er engageret og har personlig gennemslagskraft og kan gå i dialog på alle niveauer i og udenfor organisationen
    Du har en relevant længerevarende uddannelse og stor erfaring med projektledelse
  • Du er opsøgende og lyttende, og er i stand til at prioritere, og du er stærk i din kommunikation både i forhold til leverandører, dine kollegaer og klinikerne

Vi forventer, at du har en udpræget forretningsforståelse, og kan sætte dig ind i klinikernes dagligdag og de udfordringer man arbejder med som kliniker i Grønlands sundhedsvæsen. Viden om sundhedssektoren og ajourført viden om sundheds-it vil således være en fordel.
Du har drive og lyst til at gøre en forskel. Samtidig har du også en grundlæggende teknisk forståelse, således at du kan sparre med og projektudvikle i samarbejde med valgte leverandører med afsæt i en forståelse for vores tekniske miljø og kvalitetsstyringsværktøjer som ISO9001 og CMMI niveauer.

Vi kan tilbyde dig
Et dynamisk arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder og chancen for at gøre en forskel i en spændende organisation under forandring

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til IT Chef Søren Christensen på telefon +299 58 54 28 eller pr. mail soch@peqqik.gl

Ansøgningsfrist 25. november 2018

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. 
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning