Gå til hovedindhold
117

Dette jobopslag er udløbet

Konsulent til Lønkontoret

Tiltrædelsesdato 01.04.2017 eller efter aftale.

Er du ambitiøs, så har vi jobbet til dig. Grønlands Selvstyre søger en konsulent til lønkontoret med placering i Økonomi- & Personalestyrelsen med tiltrædelse 01.04.2017.

Lønkontoret har et omfattende samarbejde med alle enheder i Grønlands Selvstyre. Stillingen som konsulent i Lønkontoret er derfor et udfordrende job, der stiller krav om både systematik, fokusering og evnen til at se hvordan egen arbejdsområde spiller sammen med, og kan optimeres i forhold til, de øvrige områder i økonomi- og personalestyrelsen.

Lønkontoret varetager lønbehandling for alle enheder i Grønlands Selvstyre samt enkelte eksterne kunder. Lønkontoret består af 3 afdelinger, controllerfunktionen og timeløn, der i alt består af 7 ansatte samt månedsløn der består af i alt 8 ansatte.

Lønkontoret refererer organisationsmæssigt til Forhandlingschefen for Økonomi- og Personalestyrelsen, og indgår i tæt samarbejde med Den centrale Regnskabsafdeling og Selvstyrets revision.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder:
Som konsulent vil du indgå i lønproduktionen på lige fod med de øvrige medarbejdere. Det forventes desuden, at du som konsulent har indgående regnskabsforståelse og behersker lønsystemet på ekspertniveau, således at du kan indgå i:

  • Kontrol af ændrede opsætninger i lønsystemet
  • Løsning af komplicerede lønsager med afdelingschefen
  • Oplæring af nye medarbejdere
  • Udvikling af interne arbejdsgange og processer
  • Sikring af kvalitet i Lønkontorets produktion
  • Sikre god kontakt og et højt niveau af tilfredshed blandt interne og eksterne kunder
  • Vejledning og rådgivning omkring produktion af løn


Der er tale om en udviklende og udfordrende stilling, som stiller store krav til dine samarbejdsevner og faglighed. Vi forventer at du er i stand til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer, at du kan opfylde de nedennævnte krav:

  • Relevant uddannelse
  • Tidligere erfaring som bruger af lønsystemer på højt niveau.
  • Viden om overenskomster
  • Forståelse for regnskab og lønområdet
  • Gode analytiske evner og et godt overblik
  • Fokuseret mod at realisere mål, kan bevare overblikket og er systematisk
  • Positiv og imødekommende, god til at kommunikere og motivere
  • At du er selvstændig, har gå på mod og erfaring med sidemandsoplæring
  • Vilje til at påtage sig et ansvar
  • Gode formuleringsevner på grønlandsk og dansk såvel skriftligt som mundtligt

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har anvist personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret bibeholdes retten til anvist personalebolig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til den på tiltrædelsestidspunkt gældende aftale / overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til Kontorchefen for Lønkontoret Solveig Jørgensen, på mail sjor@nanoq.gl tlf. 34 64 61.

Ansøgningsfrist: 24.03.2017

Søg stillingen online