Gå til hovedindhold
111

Konsulent til fællesoffentlig IT organisation

Vi søger en konsulent til sekretariatet for det ambitiøse fællesoffentlige ERP-projekt. Projektet har til opgave at udskifte økonomisystemerne for hele det offentlige Grønland - Grønlands 5 kommuner og Grønlands Selvstyre og sekretariatet skal fremover sikre driften af det fællesoffentlige ERP system på Grønland.
Vi leder efter faste medarbejdere til sekretariatet, gerne med erfaring i et eller flere områder indenfor regnskab og økonomistyring, undervisning, kommunikation og projektarbejde.

Dine opgaver
Med reference til kontorchefen kommer du til at arbejde med følgende opgaver:

  • Opsætning af ERP systemet
  • Support til brugere,
  • Deltagelse i dialog og kommunikation med afdelinger og departementer i kommunerne og Selvstyret,
  • Deltagelse i test,
  • Udarbejdelse af uddannelsesmateriale og varetagelse af uddannelsesopgaver,
  • Andre opgaver i relation til kontorets opgaver.

Din profil
Vi forventer, at har erfaring inden for et eller flere af nedenstående områder:

  • Arbejde med økonomistyring og økonomisystemer, gerne med AX2012
  • Undervisningsopgaver,
  • Gerne fra en supportfunktion,
  • Informationsarbejde,
  • Projektarbejde, gerne IT-projekter, 
  • Behersker både grønlandsk og dansk.

Personligt forventer vi, at du er robust, kan lytte, absorbere og bearbejde information og er god til netværk og opbygning af stabile relationer. Du er en god kommunikator på alle organisatoriske niveauer både skriftligt og mundtligt,
 
Din uddannelse
Det er ikke afgørende, så længe profilen passer til ovenstående.

Om os
Det er Naalakkersuisuts mål, at fremme den digitale udvikling i det grønlandske samfund gennem øget anvendelse af IT og digitalisering, herunder effektivisering af den offentlige administration. Dette er ERP-projektet en væsentlig del af. Projektet er p.t. i en glidende overgang fra projektorganisation til permanent driftsunderstøttende organisation.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et alsidigt, selvstændigt og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer.
Organisatorisk vil du blive placeret i ERP-sekretariatet, der indtil videre er placeret under Økonomi- og Personalestyrelsen. Du vil få reference til kontorchefen for sekretariatet.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, sker i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår. For en kandidat med de rette dokumenterbare kompetencer, kan stillingen som specialkonsulent tilbydes. Hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt. Bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage finder ikke anvendelse.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Svend Lynge Larsen på telefon +299 346478eller på mailadressen: svll@nanoq.gl.
Ansøgningsfrist 30. november 2018

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning