Gå til hovedindhold
137

Dette jobopslag er udløbet

Jurist i Formandens Departement

Formandens Departement søger en jurist med interesse for og kendskab til offentlig ret til at indgå i varetagelsen af Lovafdelingens opgaver, herunder juridisk faglig sikring af sagsbehandling og lovfortolkning.

Formandens Departement
Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt indenfor overtagne sagsområder. Den lovgivende magt er hos Inatsisartut, og den udøvende magt hos Naalakkersuisut.

Naalakkersuisuts administration er opdelt i 10 departementer og et direktorat.

Formandens Departement betjener den grønlandske regeringsleder og sikrer koordineringen af regeringens politik, regeringens forslag til parlamentarisk behandling, samt gennemførelse af projekter og udredninger på tværs af departementerne.

Lovafdelingen
Lovafdelingen er den del af Formandens Departementet. Afdelingens arbejdsopgaver omfatter blandt andet:
-   Juridisk rådgivning af Formanden for Naalakkersuisut og Naalakkersuisuts departementer, herunder ved udarbejdelse af juridiske notater og responsa
-   Lovforberedende arbejde i form af bistand og projektsamarbejde med de enkelte departementer og landstingets administration samt de danske myndigheder
-   Understøttelse af det parlamentariske samspil mellem Naalakkersuisut og Inatsisartut, herunder deltagelse i lovforberedende udvalg
-   Lovteknisk gennemgang af forslag til retsforskrifter samt stadfæstelse og offentliggørelse af disse
-   Koordination af Inatsisartuts samlinger, herunder anmeldelse af Naalakkersuisuts punkter til samlingerne
-   Forvaltningsretlige opgaver på tværs af Naalakkersuisuts departementer

Som jurist i Lovafdelingen vil du derfor få et dynamisk job i Formandens Departement.

Du vil få varierede opgaver og gode muligheder for selv at præge arbejdsgangene og løse større opgaver i fællesskab med kolleger i afdelingen og departementets øvrige ansatte. Du vil dermed få mulighed for hurtigt at styrke dine kompetencer og udvikle dig fagligt og personligt, og du vil få tilbudt et attraktivt program for videre- og efteruddannelse.

Om dig
Du er uddannet cand.jur. med en god teoretisk baggrund og:

-   i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye sagsområder,
-   helhedsorienteret, fleksibel, omstillingsparat, selvstændig, engageret og dynamisk
-   har lyst til at indgå i et lille team med andre juridisk velfunderede og engagerede kolleger,
-   tager ansvar for egne opgaver og tidsfrister,
-   kommunikerer godt både mundtligt og skriftligt,
-   kan arbejde på tværs af de organisatoriske rammer, og
-   har et godt humør og trives i et uhøjtideligt arbejdsmiljø

Dansk/Grønlandsk dobbeltsprogethed vil være en fordel.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

For den rette kvalificerede kandidat med nogle års erfaring med juridisk sagsbehandling fra en offentlig myndighed (forvaltningsret) eller lovfortolkning og lovtekniske opgaver vil ansættelsen, efter en konkret vurdering, kunne ske på specialkonsulentvilkår.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Ansatte i stat og kommuner har krav på tidsubegrænset orlov i forbindelse med ansættelse ved Grønlands Selvstyre.

Ansøgningsfrist: tirsdag d 18. april 2017 kl. 12.00.

Tiltrædelse: 1. juni 2017 eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17/2017.

Yderligere oplysninger
Ønsker du nærmere oplysninger om stillingerne kan du rette henvendelse til Retschef Flemming S. Hedegaard, på e-mail flsh@nanoq.gl eller på telefon + 299 345131 eller til fuldmægtig Martin Pedersen, på mhpe@nanoq.gl +299 346642.

Søg stillingen online