Gå til hovedindhold
98

Dette jobopslag er udløbet

GUX Aasiaat søger 2 kantinemedarbejdere til kantinedrift

GUX kantine søger to faste kantinemedarbejdere, som har lyst til at arbejde i en kantine i udvikling.

I GUX kantine tilberedes dagligt to primære måltider, henholdsvis morgenmad og frokost. Derudover tilredes flere mindre mellemmåltider i form af bagværk, kage og snacks. Ud over det daglige udbud står kantinen også for mødeforplejning for ansatte, samt forplejning ved særlige arrangementer på GUX.

Nordgrønlands Gymnasium har omkring 300 elever fra hele Nordgrønland. Vores distrikt strækker sig fra polarcirklen i syd til og med Grønlands nordligste samfund Qaanaaq (Thule). Det betyder, at langt de fleste elever bor på skolens kollegier og eleverne under 18 år spiser alle deres måltider i skolens kantine.

Endvidere har GUX knap 60 ansatte, som dagligt gør brug af kantinen ved frokost- og mellemmåltider.

Målet i GUX kantine er; at tilbyde elever og ansatte ernæringsrigtig mad af høj kulinarisk kvalitet. Således laver vi, så vidt muligt, maden fra bunden, samt følger anbefalinger fra NNR og de grønlandske kostråd.

Vi forestiller os, at du har en stor interesse for mad, og at du er indstillet på, at det daglige måltid skal være sundt, ernæringsrigtigt og ikke mindst velsmagende. Ud over arbejdet i køkkenet, forventes det, at du kan betjene et kasseapparat og sikre, at elever og ansatte får en gnidningsfri betjening.

Vi forventer:

  • At du har erfaring fra og /eller er uddannet inden for køkkenbranchen
  • At du har erfaring med at tilberede mad til mange personer og kan integrere opvask og rengøring i den daglige arbejdsgang
  • At du kan lide at lave mad fra bunden og er interesseret i sund kost
  • At du har en positiv indstilling til at løse alle forekommende arbejdsopgaver
  • At du er mødestabil, selvstændig og fleksibel
  • At du har gode samarbejdsevner, er serviceminded og kreativ
  • At du evner og ønsker at gøre en forskel for såvel elever som kolleger
  • At du har et godt humør og har lysten til at skabe en ”sjov” arbejdsplads i en travl hverdag

Stillingen er på 40 timer om ugen fra mandag til fredag. Vagterne ligger fra kl. 7.00-15.00 eller kl. 8.00 - 16.00. Der kan forekomme arbejde ude for de fastlagte timer ved særligt travle perioder, såsom dimission.

Vi forventer, at du kan begynde den 1. juni 2017 eller hurtigst muligt derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Der anvises ikke personalebolig til stillingerne.

Ansøgningsfristen er fredag d. 26. maj 2017, og der afholdes samtale i uge 22.

Ansøgningen samt CV og kopi af eksamenspapirer kan også sendes til job@gux-aasiaat.gl.

Se GUX Aasiaat hjemmeside: www.gux-aasiaat.gl.

Yderligere spørgsmål kan rettes til AC-Fuldmægtig Anton Smedegaard på  ansm@gux-aasiaat.gl eller +299 52 28 52 eller kantineleder Christine Snæbum Jensen på chje@gux-aasiaat.gl eller +299  56 48 80.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen online