Gå til hovedindhold
104

Dette jobopslag er udløbet

Forstander til Prinsesse Margrethes børnehjem i Tasiilaq

Socialstyrelsen søger en forstander til Prinsesse Margrethes børnehjem i Tasiilaq, med ansættelse 1. Januar 2019 eller efter aftale.

Om Prinsesse Margrethes børnehjem
Prinsesse Margrethes Børnehjem er en døgninstitution for børn og unge i alderen 0 – 18 år samt en handicap satellit for voksne.
Prinsesse Margrethes Børnehjem er normeret til 18 børn fordelt på 2 afdelinger, handicap satellitten er normeret til 6 voksne med fysisk handicap og udviklingshæmmede.
Det er kendetegnende for børnegruppen, at de kommer fra en opvækst præget af omsorgssvigt og misbrug. Deres udfordringer er derfor mangeartede.
Der stilles store krav til den pædagogiske indsats, da der er mange forskellige behov, der skal tilgodeses i det daglige. Der arbejdes bl.a. ud fra en systemisk referenceramme samt med relations- og aftalepædagogik.

Der er en række udviklingsinitiativer i gang, der har til formål at højne kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Prinsesse Margrethes Børnehjem har brug for en forstander der kan fortsætte denne udvikling, og som evner og har lyst til at præge den pædagogiske retning.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for samarbejde med/ledelse af en mangfoldig og kompetent personalegruppe
  • Stor indflydelse på nye processer og egen hverdag
  • En arbejdsplads som vægter udvikling og uddannelse
  • Udfordringer og udvikling i det pædagogiske- og ledelsesmæssige arbejde
  • Mulighed for sparring med Socialstyrelsen - særligt Døgninstitutionsafdelingen
  • Faglig sparring samt mentorordning med andre forstandere
  • Deltage i årlige forstanderseminarer og konferencer

Vi ønsker, at du:

  • Er uddannet pædagog, eller har anden relevant socialfaglig uddannelse
  • Har indgående kendskab og erfaring med målgruppen
  • Har kendskab til lovgivning
  • Har indsigt i administration og økonomistyring
  • Har et positivt livssyn og kan skabe gode relationer ud fra en anerkendende tilgang
  • Har ledelseserfaring og kan uddelegere opgaver
  • Har lyst til at indgå i samarbejde med de øvrige selvstyreejede døgninstitutioner
  • Er indstillet på at indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med Døgninstitutionsafdelingen
  • Har erfaring inden for døgntilbud til børn- og unge

Dertil ser vi gerne, at du mestrer både dansk og grønlandsk, samt har forståelse for grønlandsk kultur og samfund.

Yderligere oplysninger
Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Afdelingschef Martha Abelsen +(299) 34 69 21 eller på mail; mara@nanoq.gl

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Ansøgning
Ansøgning skal indeholde relevante uddannelsesdokumenter, straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser med tilladelse til at Døgninstitutionsafdelingen kan kontakte disse referencer. Der vil ligeledes blive indhentet børneattest.
Ansøgningsfristen er sat til d. 12.november 2018 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning