Gå til hovedindhold
135

Er I vores nye TNI-elever?

Departementet for Fiskeri og Fangst søger 2 TNI-elever som praktikanter

Departementet for Fiskeri og Fangst beskæftiger sig med forvaltningen af de levende ressourcer i Grønland indenfor følgende hovedområder: Fiskeri og fangst, erhvervsstøtte, kontrol- og inspektion samt veterinær- og fødevareområdet.

Departementet består af 5 afdelinger, som er: Fangst- og Jagtområdet, Fiskeri- og Juridisk afdeling, Veterinær- og Fødevareområdet, Ministersekretariatet, Økonomi-administration & HR afdeling.

Vi søger elever, som er optaget på TNI-uddannelsen i Grønland med start 1. august 2017. Du vil komme rundt i vores øvrige afdelinger for at få en introduktion i virksomhedens øvrige afdelinger og dets arbejdsområder.

Vi tilbyder en alsidig arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi stræber efter at give dig en solid ballast til dit fremtidige arbejdsliv.

TNI-eleven vil få et indblik i almindelig administration og lettere sagsbehandling, budget og regnskab, kundeservice og kommunikation.

Som elev i Departementet for Fiskeri og Fangst forventer vi at du:

  • Er stabil og god til at passe tider og aftaler
  • Er positiv og serviceminded
  • Er nysgerrig og ikke bange for at spørge
  • Kan arbejde selvstændigt og i teams
  • Kendskab til IT – oplæring finder dog selvfølgelig sted
  • Kan formulere sig på grønlandsk og dansk, både mundtligt og skriftligt

Aflønning sker efter gældende SIK overenskomst for lærlinge og elever.

For mere information om Selvstyret se: www.naalakkersuisut.gl.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
HR-konsulent Bertha Lynge, direkte tlf. 34 53 38, bely@nanoq.gl.

Ansøgning bilagt evt. forhåndstilkendegivelse for optagelse på uddannelsen, evt. CV, kopi af uddannelsesbevis og referencer fremsendes pr. A-post

Departementet for Fiskeri og Fangst
Postboks 269
3900 Nuuk


Eller pr. mail til:
apnnhr@nanoq.gl

Ansøgningsfrist 12.06.2017

Søg stillingen online