Gå til hovedindhold
105

Dette jobopslag er udløbet

Departementet for Fiskeri og Fangst / Fiskeriafdelingen søger en AC-fuldmægtig

Fiskeriafdelingen i Departementet for Fiskeri og Fangst søger en AC-fuldmægtig til afdelingen. Departementet søger en person, som har lyst – og dedikation – til at arbejde med forvaltningen af Grønlands vigtigste erhverv.

Tiltrædelse snarest muligt.

Om afdelingen og stillingen
Fiskeriafdelingen varetager den daglige administration og udmøntning af den grønlandske fiskeripolitik.

Afdelingen er ansvarlig for udarbejdelse af indstillinger til kvotefastsættelser, udstedelse af fiskerilicenser til både grønlandske og udenlandske rederier og fiskere. Udarbejdelse af forvaltningsplaner i samarbejde med erhvervet er også en del af afdelingens opgaver.

Afdelingen er ansvarlig for bilaterale fiskeriforhandlinger med andre nordatlantiske lande og EU, deltager i kyststatsforhandlinger vedrørende fælles bestande og i en række regionale fiskeriorganisationer som NAFO, NEAFC og NASCO, samt nordisk og arktisk samarbejde.

Der arbejdes tæt på de politiske beslutningstagere, og en stor del af arbejdet vil derfor bestå af ministerbetjening og opfølgning på Naalakkersuisuts politik på området.

Fiskeriet i Grønland har stor politisk bevågenhed med mange modstridende interesser. Netop derfor er det et spændende og udfordrende arbejdsområde.

Vi arbejder i et uformelt miljø og løser mange alsidige opgaver, både individuelt og i mindre tværgående grupper, og ofte i samarbejde med andre offentlige instanser og organisationer. Hverdagen i afdelingen er derfor til tider hektisk med mange sideløbende opgaver og udfordringer. Arbejdet foregår derfor i højt tempo med en høj grad af selvstændighed. Du skal derfor være klar til at arbejde selvstændigt med bl.a. internationale opgaver og samtidigt trives med driftsopgaver.

Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt efter kompetencer, og kan bl.a. bestå af;

  • Udvikling og drift af eksisterende havgående og kystnære fiskerier
  • Strategisk, politisk og administrativ udvikling af nye fiskerier, herunder bistå i udviklingen af det pelagiske fiskeri
  • Internationale opgaver såsom vedligeholdelse af Grønlands internationale og bilaterale forpligtelser og repræsentation i regionale fiskeriorganisationer og til bilaterale møder, eller bistand i planlægning af officielle besøg og møder i Grønland og i udlandet
  • Politisk betjening af Naalakkersuisoq for området og det samlede Naalakkersuisut omkring fiskeripolitiske spørgsmål
  • Bistå med facilitering i forbindelse med udarbejdelse af forvaltningsplaner

Kvalifikationer:
Vi forventer, at du:

  • Har en relevant akademisk kandidatuddannelse
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målbevidst
  • Er parat til at tage ansvaret for fremdrift i opgaverne og til at sikre kvaliteten i opgaveløsningen
  • Har flair for at skabe gode relationer, har en stor arbejdskapacitet og god gennemslagskraft
  • Kan formulere dig præcist i skrift og tale på dansk og engelsk
  • Har gode samarbejdsevner
  • Har en fleksibel og imødekommende holdning til både arbejdet og kolleger

Det er en fordel, at du har administrativ erfaring, at du har erfaring med at arbejde i et politisk præget miljø, har kendskab til fiskeripolitik og det grønlandske samfund.

Beherskelse af det grønlandske sprog i skrift og tale er en fordel men ikke en betingelse.

Da vores organisation er lille, skal du have gode samarbejdsevner og være åben over for nye opgaver, sagsområder og samarbejdskonstellationer.

Rejseaktivitet
Der kan forventes nogen rejseaktivitet til stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdstiden er 40 timer om ugen.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Kontakt/information:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende afdelingschef Kunuk Holm på tlf. + 299 34 28 eller e-mail: kunh@nanoq.gl.

Ønsker du yderligere information om Selvstyret, kan du læse mere på www.nanoq.gl under Job.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 20.06.2017


Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Søg stillingen online