Gå til hovedindhold
103

AC-fuldmægtig søges til Departementet for Råstoffer, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, Afdelingen for Arbejdsmarked

Brænder du for at være med til at udvikle det grønlandske arbejdsmarked? Motiveres du af at gøre en positiv forskel for borgerne og samfundet? Har du let ved at indgå i konstruktivt samarbejde? Er det dig, der er vores nye kollega?
 
Naalakkersuisut har i disse år stort fokus på at styrke arbejdskraftudbuddet og opkvalificering af borgerne til fremtidens arbejdsmarked. Vi søger en medarbejder, som kan varetage sagsbehandlings-, undervisnings- og udviklingsopgaver inden for arbejdsmarkedsområdet.
 
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med grundig oplæring og med gode muligheder for at sætte dit præg på udviklingen af sagsområder i tæt dialog med interessenterne. 

Afdelingen har en bred vifte af opgaver fra udarbejdelse af politiske oplæg, udvikling af arbejdsmarkedsområdet, analyser og løbende sagsbehandling på afdelingens sagsområder og informationsarbejde om alle indsatserne. Du kommer bl.a. til at arbejde med kompetenceudvikling for ufaglærte og ledige. Dette kræver en løbende kontakt til erhvervslivet, brancheskolerne og kommunerne omkring behovene og udviklingen af sagsområdet.  

Dine kvalifikationer og kompetencer  
Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse
  • Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målbevidst
  • Er parat til at tage ansvar for fremdrift i opgaverne
  • Er parat til at tage ansvar for kvaliteten i opgaveløsningen
  • Har fine kommunikative samarbejdsevner
  • Er fleksibel, punktlig og imødekommende 
  • Er dobbeltsproget, grønlandsk/dansk eller grønlandsk/engelsk
  • Er indstillet på, at der kan forekomme nogen rejseaktivitet
  • Trives med en travl hverdag og kan jonglere flere typer arbejdsopgaver 

Derudover:

  • Hvis du har erfaring med sagsbehandlingssystemet F2 eller andre sagsbehandlingssystemer, vil det være en fordel
  • Det er samtidig af væsentlig betydning, at du har kendskab til det grønlandske samfund og kultur 
  • Du besidder naturligvis et godt humør og er en god kollega! 

Dine opgaver
Det er vores mission at være med til at skabe et udviklende, fleksibel og moderne arbejdsmarked i henhold til politiske ønsker og prioriteringer. Du vil komme til at arbejde med ”jordnære” sagsbehandlingsopgaver såvel som visionære strategier – og alt imellem.
 
Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Arbejde med udviklingsopgaver på arbejdsmarkedsområdet
  • Opfølgning og koordinering af projekter i departementet
  • Sagsbehandlingsopgaver på administrativt niveau
  • Budgetopfølgning på finanslovskonti i IRIS og XAL 

Vi tilbyder:

  • Et spændende og samfundsnyttigt job med gode udviklingsmuligheder
  • Personligt ansvar og råderum
  • Mulighed for at sætte dit præg på mange og spændende opgaver
  • Fine muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • Gode kolleger! 

Du vil blive oplært af en erfaren medarbejder og komme på introduktionsforløb sammen med andre nye kolleger i Grønlands Selvstyre.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
 
Ansøgning
Hvis du læser denne jobannoncen og tænker ”det er lige mig!”, ser vi frem til at høre fra dig! Ansøgningen skal være departementet i hænde senest den 31.10.2018. Tiltrædelse snarest eller efter aftale.
 
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. 
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til afdelingschef Janus Munk på +299 346825 / jmun@nanoq.gl

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning