Gå til hovedindhold
108

Dette jobopslag er udløbet

2 kollegieinspektører til KAF

Kollegieadministrationens Fælleskontor (KAF) i Nuuk søger 2 kollegieinspektører til tiltrædelse snarest muligt.
KAF er organisatorisk placeret som en del af Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke. Der er for øjeblikket 1 ledende kollegieinspektør 1 souschef, 1 kollegieinspektør, administrations-, rengøringspersonel og pedeller.

Om stillingen
Kollegieinspektørerne skal sikre, at lejekontrakter bliver underskrevet og skal informere beboerne om gældende bestemmelser, fører tilsyn med bygningerne samt varetage elevservice. Desuden er kollegieinspektørerne ansvarlige for, at der er beboerråd i kollegierne.

Vi forventer, at du:

  • Er interesseret i at arbejde med unge mennesker
  • Er samarbejdsvillige og i stand til at aktivere unge mennesker
  • Er en åben og positiv rollemodel
  • Har en ren straffe- og børneattest
  • Har relevant uddannelse og godt kendskab til pædagogik og ejendomsvedligeholdelse
  • Har kørekort
  • Deltager i vagtordning uden for almindelig åbningstid
  • Er stabil ansvarsbevidst og har lysten til at være den del af unge daglige liv.
  • Har administrativt flair, er servicemindet og kan arbejde både selvstændigt og i fællesskab med de andre kollegieinspektører – også i hektiske perioder

Løn- og ansættelsesvilkår
Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.

Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt, og der er til stillingen knyttet en rådighedsforpligtelse og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse.
 
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Vivian S. Isaksen, tlf. 34 23 80, mail visi@nanoq.gl.

Ansøgningsfristen er den 27. juli 2018, kl. 12.00 

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. 
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning