Gå til hovedindhold
110

Dette jobopslag er udløbet

Administrativ medarbejder til Servicesektionen ved Grønlands politi i Nuuk

Vi søger en ny medarbejder, der er stærk på det administrative område, og som  samtidig kan  give vores mange kunder en god og professionel betjening.

 

Om stillingen:

Du bliver ansat i politiets servicecenter i Nuuk, hvor du bliver en del af Grønlands Politis ansigt ud af til, og i Servicecenteret løser vi rigtig mange forskellige opgaver, der alle løses i et positivt samarbejde med fokus på god og hurtig kundebetjening.

Vi ekspederer blandt andet:

  • pas, kørekort og straffeattester.
  • Udstedelse af våbentilladelser
  • vejledning i sager vedrørende arbejds- og opholdstilladelser
  • indregistrering af køretøjer og
  • meget mere.

 

 

Om dig:

Vi søger en administrativ medarbejder med tiltrædelse snarest mulig eller efter aftale. Du skal være kontor uddannet, og du skal have lyst til at indgå i en travl hverdag.

Vi søger en ny kollega, som synes, det er spændende, at vores opgaver er mange og forskellige. Vi forventer, at du vil tage del i vores team på i alt 5 medarbejdere, hvor vi fordeler opgaverne imellem os og hjælper hinanden.

Det vil være nødvendigt, at du er dobbeltsproget dansk/grønlandsk, og da vi dagligt er i kontakt med udlændinge – både telefonisk og personligt – vil det være en fordel, at du også behersker engelsk på brugerniveau.

 

Til gengæld tilbyder vi en stilling i en lille afdeling, hvor vi stort set altid har travlt, men vi værdsætter det sociale, vi er alle fleksible, og ingen dage er ens.

Arbejdssstedet er Imaneq 22, Nuuk.

 

 

Vilkår:

Ansættelse og aflønning vil ske som overassistent i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og SIK for kontorpersonale. Til stillingen tilbydes personalebolig, for hvilken du skal betale husleje og depositum efter de til enhver tid gældende regler.

Såfremt du ansøger stillingen fra Nuuk, stilles der ikke vakantbolig til rådighed.

Eventuel flytning sker efter gældende regler.

 

 

Kontakt og ansøgning:

Nærmere oplysninger om stillingen i servicesektionen kan fås hos sektionsleder Mia Chemnitz Kleist på tlf.nr. 365212
 

Ønsker du at vide mere om politiet generelt, så besøg vores hjemmeside www.politi.dk, hvor du også uploader din ansøgning.

 

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du vedlægge en motiveret ansøgning og et CV ved hver stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

 

Ansøgningsfrist:  2. november 2018

 

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut

GRØNLANDS POLITI
Sammen skaber vi tryghed