Gå til hovedindhold
131

Dette jobopslag er udløbet

Forskningstekniker søges til Miljøafdelingen, Grønlands Naturinstitut

Miljøafdelingen har brug for flere hænder – vi får flere opgaver og skal derfor udvide.

Grønlands Naturinstitut, der rådgiver Grønlands Selvstyre, kommuner og andre instanser søger en medarbejder til Afdeling for Miljø og Råstoffer (miljøafdelingen) med tiltrædelse 1. maj eller snarest derefter. Udover rådgivning udfører Miljøafdelingen forskning og monitering med henblik på at minimere og afbøde miljømæssige påvirkninger af naturen i forbindelse med råstofefterforskning og -udvinding.

Vi søger en engageret person, der er dygtig til teknisk arbejde, arbejder systematisk og har kendskab til behandling af data.

Arbejdsområde

Som medarbejder i Miljøafdeling vil du deltage i:
-   etablering af databaser om natur og miljø i Grønland
-   udarbejdelse af kort og visualiseringer til rapporter og artikler
-   analyse af satellitbilleder og evt. let programmering
-   opgaver og forsøg i vores laboratorier
-   klargøring og mindre reparationer af udstyr og materiel
-   feltarbejde i Nuuks opland
-   projekter med vores samarbejdspartnere i Grønland, Danmark og internationalt

Dine kvalifikationer
Vi søger en medarbejder med en teknisk orienteret uddannelse eller baggrund. Du skal have kendskab til et eller flere af arbejdsområderne: databehandling, let programmering, visualisering, GIS, laboratoriearbejde, elektronik, teknik eller IT-projektledelse. Der er mulighed for oplæring indenfor de områder du ikke har kendskab til.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til det grønlandske sprog og samfund, men det er ikke en forudsætning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Dine løn- og ansættelsesvilkår, vil blive fastsat i henhold til den gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og din forhandlingsberettigede organisation.

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet til ansættelsesforholdet og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.

Tjenestestedet er Nuuk. Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med feltarbejde o.l.

Nærmere oplysninger om stillingen kan du få hos Afdelingschef Josephine Nymand +299 36 12 00, jony@natur.gl (indtil 4. marts), GIS manager Karl Brix Zinglersen, kazi@natur.gl, eller Forsker Morten Birch Larsen, mola@natur.gl.

Oplysninger om Naturinstituttet og afdelingen fremgår af instituttets hjemmeside: www.natur.gl.

Ansøgning:
Ansøgning mærket "Stillingsopslag miljø" sendes og stiles til afdelingschef Josephine Nymand vedlagt kopi af eksamensbeviser, curriculum vitæ og eventuelle publikationer mv., som du ønsker skal indgå i vurderingen af din ansøgning. Ansøgningen skal være Naturinstituttet i hænde senest den 3. april 2017 og sendes til:

Grønlands Naturinstitut
P.O. Box 570
DK-3900 Nuuk
Grønland


eller med mail til enten jony@natur.gl eller adm@natur.

Søg stillingen online