Gå til hovedindhold
135

Sisimiut Regionssygehus søger en driftsleder

Vi søger en driftsleder, på Regionssygehuset i Sisimiut, der skal arbejde med bogholderi, løn, økonomisk relaterede opgaver og være leder for servicegruppen.

Stillingen er på fuld tid og er ledig til besættelse pr. 1. september eller efter aftale.  

Vi søger en aktiv og ambitiøs driftsleder, der er talstærk, har sans for struktur og IT-systemer, gode kommunikationsevner og ledelseserfaring.

 

Du vil primært blive ansvarlige for:

  • At den daglige bogføring af bilag, fakturaer mv. sker efter gældende regler og rettidigt
  • At der sker opkrævning af indtægter
  • At der foretages rettidig indberetninger af lønninger
  • At der i samarbejde med regionsledelsen og controllerne i Nuuk, udarbejdes budgetforslag for regionen
  • Sikre opfølgning og afstemning af div. konti
  • Samarbejde med sundhedsvæsens centrale driftskoordinator, sikre vedligeholdelse
  • Være leder for servicegruppen, som omfatter rengøring, køkken, varmemester, administration og portørgruppen.

 

Alle opgaverne vil du komme til at løse i tæt samspil med regionsledelsen og sundhedsvæsenets økonomi og planlægnings afdeling.

 

Hvem er du?
Du er en person, som er i stand til at koordinere, samle op og formidle. Dette stiller krav til, at du som person både kan arbejde selvstændigt og teamorienteret.

På det personlige plan vægter vi, at du er en uformel og munter person, der har lyst til at arbejde sammen med engagerede kollegaer, der lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, fællesskab og sparring.

 

Yderlige forventes det, at du opfylder og har følgende:

  • Mindst 4-5 års erfaring med økonomi og regnskabsstyring
  • Har helt styr på debet og kredit.
  • Ledelsesmæssig erfaring
  • Flair for at arbejde med excel, IRIS, og andre IT-systemer
  • Kan skabe overblik og samtidig har syn for detaljen
  • Er ansvarlig og pligtopfyldende
  • Har gode samarbejdes- og kommunikationsevner

 

Vi tilbyder:

  • Introduktionsforløb
  • Varierende og udfordrende arbejde, som stiller store krav til din faglighed og fleksibilitet
  • Selvstændigt arbejde med gode muligheder for sparring hos kollegaer.
  • God atmosfære på arbejdspladsen og godt kollegialt sammenhold

 

Sisimiut by er en moderne by med alle moderne tekniske faciliteter og kultur tilbud.

Sisimiut er Grønlands næststørste by og byder på det bedste fra hele Grønland.

Her finder man et meget aktivt sportsliv både indoor og specielt meget outdoor.

Sisimiut er Grønlands centrum for vintersport og outdoor-life.

Der er masser af skisportsmuligheder, både langrend og alpin. Verdens hårdeste skiløb, ”Arctic Circle Race”, afholdes hvert forår i Sisimiut. Endvidere er der et kæmpebagland med uanede muligheder for hundeslædekørsel og snescooterkørsel.

 

Derudover findes nogle af de bedste muligheder for jagt og fiskeri i Grønland. Om sommeren er der specielt unikke muligheder for fiskeri og lejrliv. Nogle af de klassiske vandreruter er i distriktet og tiltrækker om sommeren hikers fra hele verden.

 

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse- og boligforhold
Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

 

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

 

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved ledende Regionssygeplejerske i Sisimiut, Nukanguak Olsen på telefon 00299 86 88 67 eller via mail; NUOL@PEQQIK.GL   

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Erik Egede på tlf. +299 34 46 81 eller på e-mail: ereg@PEQQIK.GL

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter