Gå til hovedindhold
124

Ernæringsassistent til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk

Er du ernæringsassistent med interesse i ernæringsrigtig kost, diæter og smørrebrød? Så er det måske lige dig vi søger til vores team i køkkenet på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk!

 

Vi søger en ernæringsassistent til 40 timer ugentligt i en fast stilling med tiltrædelse 1. marts 2018 eller efter aftale. Der vil være weekendarbejde hver anden weekend. Arbejdstiden ligger mellem 7-15, samt en lukkevagt 10-18 ca. 3 gange pr. måned. Der vil være arbejde i et antal helligdage.

 

Køkkenet på Dronning Ingrids Hospital laver dagligt mad til ca. 300 patienter samt kantine. Der serveres varm mad til frokost og smørrebrød til aften. Vi tilstræber at vores mad afspejler sæson og at vores dagskost indeholder Grønlandsk proviant. Vi mener at ernæring er en vigtig del af et indlæggelsesforløb og vi har derfor stort fokus på at tilsmage vores mad, så patienterne får en behagelig smagsoplevelse.  

 

Jobbeskrivelse:

  • At producere mad til patienter er kerneopgaven, og da vi ønsker en fleksibel planlægning med stor medarbejder involvering, vil du blive oplært til både smørrebrød, fuldkost og diætafdeling
  • Du har i samarbejde med dine kollegaer et medansvar for at kvalitetssikre vores produktion og sikre egenkontrol overholdes
  • Udvikling af nye opskrifter samt diæter
  • Udvikling af dysfagi kost til smørrebrød
  • Tværfagligt samarbejde med hospitalets afdelinger

 

Vi ser gerne, at du:

  • Er uddannet ernæringsassistent
  • Har kendskab til forskellige kostformer og diæter
  • Kan arbejde selvstændigt, men også indgå i et positivt samarbejde med kollegaer
  • Er mødestabil og fysisk robust
  • Er kvalitetsbevidst omkring udførelse af dine opgaver

 

Vi tilbyder: 

  • En arbejdsplads der indenfor de givne rammer, arbejder for at give vores patienter den bedst mulige madoplevelse
  • En arbejdsplads, hvor vi arbejder fokuseret på at have et godt arbejdsmiljø, som er uformelt - men også seriøst
  • En arbejdsplads som hele tiden er i udvikling

 

 

Statsborgerskab:
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

 

Rejse og boligforhold:
Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

 

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

 

Løn og ansættelse:
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

 

Ansøgning:
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem. (http://www.gjob.gl/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201801014)

 

Ansøgningsfrist: 26. januar 2018

 

 

Kontakt:
Yderligere information om stillingen kan indhentes ved henvendelse til Køkkenleder Tina Lis Lauridsen på tlf.: 34 46 61 eller på e-mail: TLLA@PEQQIK.GL 

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Jeanette Bjørnestad på tlf. +299 34 43 82 eller på e-mail: JELB@PEQQIK.GL
 

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.