Gå til hovedindhold
132

Dette jobopslag er udløbet

Avannaata Kommunia i Kullorsuaq søger lærere til Kullorsuup Atuarfissua

Genopslag

Avannaata Kommunia i Kullorsuaq søger lærere til Kullorsuup Atuarfissua, stillingerne ønskes besat pr. 1. august 2018 eller efter nærmere aftale.

Skolen i Kullorsuaq har stærkt brug for flere lærere. Vi søger lærere, der ønsker at:
•  Indgå i et engageret samarbejde om at højne elevernes kompetencer.

•  Kunne fungere i et lærerkollegie indeholdende forskellige sproglige, kulturelle og uddannelsesmæssige baggrunde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til aftale mellem Grønlands Selvstyre og IMAK. Ansøgere, der kommer fra en tjenestemandsstilling i Grønland, vil bevare retten til denne ansættelsesform. Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales efter de til enhver tid gældende regler. Der vil kunne tilbydes ansættelse på særlige åremålsvilkår. For nyansatte danske lærere vil lønnet undervisning i grønlandsk være en del af tjenesten.

Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til tiltrædelsesrejser og bohaveflytning, sker i henhold til de på tiltrædelsestids- punktet gældende aftaler mellem Grønlands Landsstyre og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfiannersut  Kattuffiat, IMAK.

Vi kan lokalt tilbyde:

  • Gode skolemæssige lokaleforhold,
  • Gode muligheder for kollegialt samarbejde
  • En skolebestyrelse med fokus på et tættere samarbejde mellem skole og hjem
  • Og en udsigt i millionklassen

Kullorsuaq ligger velplaceret midt i spisekammeret i naturskønne omgivelser med Nationalparken som nabo. Bygdens skole har i kommende skoleår ca. 90 elever og ca. 18 lærere. Som den eneste bygdeskole i Vestgrønland afholder vi folkeskolens afgangsprøver.

Ansættelse sker under forudsætning af tilfredsstillende straffeattest og børneattest.

Ansøgningsfristen er torsdag d. 30. maj 2018.

For yderligere oplysninger kan en af undertegnede kontaktes:
Søren Greve  
viceinspektør  
+299 968933          

Stephen Paulli Andersen
skoleinspektør