Gå til hovedindhold
114

Dette jobopslag er udløbet

Lagerchef til Nuuk

Vores lagerleder gennem 25 år går på pension, og vi søger derfor en ny kompetent lagerchef. 

Arssarnerit har et stort og vidtrækkende lager indenfor elinstallation placeret på vores driftssted på Samuel Kleinschmidtsvej. I forbindelse med lageret er også en butik åben for både vores privat- og erhvervskunder mandag til fredag i tidsrummet 7.00 – 17.00.

Lageret er bemandet med 3 medarbejdere.

En varieret hverdag
Du vil som lagerchef få ansvaret for lageret og ledelsen af de øvrige ansatte. Der er dog tale om en hands-on stilling, hvor du også indgår som en del af teamet, og er med til at udføre samtlige opgaver. Derudover er der også administrative og økonomiske opgaver.
Arbejdet kommer bl.a. til at indebære:

  • Varemodtagelse, pakning og afsendelse af varer
  • Reklamationshåndtering både overfor leverandører og kunder
  • Kontrol og optælling
  • Koordinering af transport med eksterne transportleverandører
  • Planlægning af ressourcer og lagerbeholdning
  • Varesalg fra butik, herunder også styring af kontante beholdninger
  • Indkøb for hele organisationen, herunder både elektrikere og overmontører
  • Ansvar for arbejdstøj og koordinering af udlevering og rengøring heraf
  • Deltagelse i optimering af værktøjssystem
  • Deltagelse i mindre vedligeholdelsesopgaver i Arssarnerits ejendomme

Kvalifikationer
Vores nye medarbejder skal:

  • Have erfaring fra en lager- eller logistikfunktion
  • Gerne have ledelseserfaring
  • Gerne være dobbeltsproget
  • Kunne have mange bolde i luften og det falder dig naturligt at gå forrest
  • Erfaring med administrative og økonomiske opgaver i forbindelse med indkøb, lager og forsendelse
  • Være struktureret, og lægge vægt på orden
  • Være salgsorienteret, med et godt humør og en positiv tilgang overfor kollegaer, kunder og leverandører, da du vil have berøring med mange mennesker i løbet af en dag

Vi tilbyder

  • Et alsidigt og udfordrende job
  • Et godt arbejdsklima
  • Løn i henhold til ovenstående forventninger
  • Personalebolig kan stilles til rådighed efter gældende regler
  • Årlig feriefrirejse

Tiltrædelse senest 1. september 2018.

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte Søren Pedersen eller Henrik Estrup på +299 322111 eller mail@arssarnerit.gl

Ansøgning samt CV sendes til mail@arssarnerit.gl eller nedenstående postadresse.

Arssarnerit A/S
Postboks 359, 3900 Nuuk
e-mail: mail@arssarnerit.gl
www.arssarnerit.gl